Da saa jeg Jesus aflægge sin ypperstepræstelige Klædning og iføre sig sin kongelige Dragt. Der var mange Kroner paa hans Hoved, den ene Krone indeni den anden. Han forlod Himlen omgiven af hele Engleskaren. Plagerne faldt over Jordens Indbyggere. Nogle anklagede Gud og forbandede ham. Andre hastede til Guds Folk og bønfaldt dem om at lære dem, hvorledes de skulle undgaa Guds Straf. Men de hellige kunde intet gjøre for dem. Den sidste Taare for Syndere var fældet, den sidste ængstelige Bøn opsendt, den sidste Byrde baaren og den sidste Advarsel given. Naadens liflige Indbydelse skulde ikke mere lyde for dem. Da de hellige og hele Himlen interesserede sig for deres Frelse, havde de ingen Interesse for sig selv. Liv og Død blev stillet for dem. Mange ønskede Livet, men gjorde sig ingen Ulejlighed for at erholde det. De valgte ikke Livet, og nu var der ikke mere noget Sonoffer for de skyldige, ingen medlidende Frler stil at bede for dem og sige: Spar Synderen lidt længere. Hele Himlen forende sig med Jesus, idet de hørte de frygtelige Ord: Det er sket! Det er fuldbragt. Frelsens Plan var fuldbyrdet, men saa havde valgt at blive frelste derved. Da naadens søde Stemme ophørte at lyde, blev de ugudelige betagne af Skræk og Rædsel. Med frygtelig Klarhørte de Ordene: Forsilde! Forsilde!