Den 14. maj 1851 så jeg Jesu skønhed og ynde. Når jeg betragtede hans herlighed, faldt den tanke mig ikke ind, at jeg nogensinde skulle skilles fra hans åsyn. Jeg så et lys udgå fra den herlighed, som omgav faderen, og idet den kom nær hen til mig, bævede og rystede mit legeme som et blad. Jeg tænkte, at dersom den kom mig nær, ville jeg ophøre at eksistere; men lyset gik mig forbi. Nu kunne jeg danne mig et begreb om den store og forfærdelige Gud, med hvem vi har at gøre. Jeg indså nu, hvilke dunkle forestillinger nogle har om Guds hellighed, og hvor meget de tager hans hellige og ærværdige navn forfængeligt uden at forstå, at det er Gud, den store og forfærdelige Gud, de taler om. I bøn er der mange, som benytter uforsigtige og uærbødige udtryk, der bedrøver Herrens milde Ånd og medfører, at deres bønner udelukkes fra himlen.