Selvretfærdigheden fordømt
Frelseren fordømte altid selvretfærdighed. Han fremholdt for disciplene, at den højeste form for kristendom er den, der viser sig på en stille og beskeden måde. Han formanede dem til at udføre deres velgerninger i stilhed ikke for at stille sig til skue eller for at vinde ros og ære af mennesker, men til Guds forherligelse og i forventning om at få belønningen derfor hisset. Hvis de udførte gode gerninger for at vinde berømmelse hos mennesker, ville de ingen løn få af deres himmelske Fader.