Er der ingen venlighedens lov, som vi bør overholde? Har kristne mennesker fået myndighed af Gud til at kritisere og fordømme hverandre? Er det hæderligt eller endog blot ærligt, at man under venskabs maske leder en andens læber til at meddele hemmeligheder, som er blevet betroet til den pågældende og derpå gør brug af den således erhvervede kundskab til skade for vedkommende? Er det kristenkærlighed at opsamle hvert løbende rygte, at blotlægge enhver ting, der vil mistænkeliggøre en andens karakter og derpå fryde sig over at kunne bruge dette til skade for den pågældende? Satan hoverer, når han kan bagvaske eller såre en Kristi efterfølger. Han er »brødrenes anklager«. Skal kristne hjælpe ham i hans arbejde?