Davids handlemåde mod Saul indeholder en lærdom for os. Saul var efter Guds befaling blevet salvet til konge over Israel. På grund af ulydighed erklærede Herren, at riget skulle tages fra ham. Men se, hvilken ømhed, forekommenhed og overbærenhed David udviste imod ham! Da Saul efterstræbte Davids liv, kom han ind i ørknen og gik ubevogtet ind i den selv samme hule, hvor David og hans stridsmænd havde skjult sig. "Da sagde Davids mænd til ham: Se, dette er den dag, om hvilken Herren har sagt dig: Se, jeg giver dig din fjende i din hånd, så at du skal gøre med ham, som godt er for dine øjne..... og han sagde til sine mænd: Herren lade det være langt fra mig, at jeg skulle gøre denne gerning ved min herre, Herrens salvede, at lægge min hånd på ham; thi han er Herrens salvede." (1Sam 24,5-7) Frelseren siger: "Døm ikke, at I skal ikke dømmes; thi med hvad dom I dømmer, skal I dømmes, og med hvad mål I måler, skal jer igen måles." (Matt 7,1-2) Husk på, at regnskabet om dit liv snart vil blive fremlagt for Gud. Husk også på, at han har sagt: "Derfor er du uden undskyldning, og menneske! hvem du er, som dømmer;..... thi du, som dømmer, gør selv det samme." (Rom 2,1)