Stor uretfærdighed og selv uærlighed har været begået ved møderne i de første sager, for dem der ikke havde erfaring nok til at gøre dem til at være kvalivicerede dommere. Manuskripter er blevet lagt i menneskers hænder for at kritisere, hvor øjne for deres forståelse var så forblændede at de ikke kunne skelne den åndelig betydning af det emne de behandlede. Mere end det, de havde ikke noget reelt kendskab til bogproduktion. De havde heller ikke læst eller arbejdet med litteratur produktioner. Mennesker har i bedømmelsen af bøger og manuskripter uklogt taget det i deres hænder hvor de i stedet for skulle have afslået at tjene på en sådan plads. Det ville have været ærligt af dem at sige: "Jeg har ikke haft nogen erfaring med den salgs arbejde, og ville sikkert udøve uretfærdighed mod mig selv og andre ved at give min opfattelse til udtryk, Undskyld, mig brødre; i stedet for at lære andre, behøver jeg at nogle lærer mig." Men dette var langt fra deres tanker. De udtrykker sig selv frit med hensyn til spørgsmål de intet ved om. Konklusioner har været godtaget som anskuelser fra kloge mennesker, hvor de ganske enkelt var anskuelser fra nybegyndere.