Mennesker, som bor i Battle Creek har ladet hånt om Herrens råd, fordi det var behageligere for dem, at have arbejdet centeret på det sted. Gud har overladt disse til den menneskelige visdoms forvaltning og dets frugter ses i den nuværende rådvildhed. »Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans tjener, enhver, som vandrer i mørke og uden lys; han stole på Herrens navn, søge støtte hos sin Gud! Alle I, som optænder ild og sætter pile i brand, gå ind i eders brændende ild, i pilene, i tændte! Fra min hånd skal det ramme eder, i kval skal I ligge.« »Og sig nu til Judas mænd og Jerusalems borgere: Så siger Herren: Se, jeg skaber eder en ulykke og udtænker et råd imod eder; vend derfor om, hver fra sin onde vej og bereder eders veje og eders gerninger. Men de svarer: »nej! Vi vil følge vore egne tanker og gøre hver efter sit onde hjertes stivsind.« Derfor, så siger Herren: Spørg dog rundt blandt folkene: Hvo hørte mon sligt? grufulde ting har hun øvet, Israels jomfru. Forlader Libanons sne den Almægtiges klippe, eller udtørres bjergenes kølige, rislende vande, siden mit folk har glemt mig og ofrer til løgn? De snubler på deres veje, de ældgamle spor og vandrer ad stier, en vej, der ikke er højnet.« |