Præsterne vovede ikke at åbenbare det had, som de nærede mod disciplene. De bød dem, at de skulle gå uden for rådet, hvorefter de rådførte sig med hverandre og sagde: "Hvad skal vi gøre med disse mennesker? thi at et vitterligt tegn er sket ved dem, det er åbenbart for alle dem, som bor i Jerusalem, og vi kan ikke nægte det." De var bange for, at rygtet om denne velgerning skulle komme ud iblandt folket. Præsterne mente, at dersom det blev almindelig kendt, ville det være forbi med deres magt, og man ville betragte dem som Jesu mordere. Men det eneste, de turde gøre, var at true apostlene og befale dem ikke mere at tale i Jesu navn, for at de ikke skulle dø. Peter erklærede imidlertid uden frygt, at de ikke kunne andet end tale om det, som de havde set og hørt.