Da denne sky først viste sig i det fjerne, så den meget lille ud. Engelen sagde, at det var Menneskesønnens tegn. Da den kom jorden nærmere, kunne vi se Jesu overvældende herlighed og majestæt, idet han drog ud til sejr. Et følge af hellige engle med skinnende, funklende kroner på deres hoveder ledsagede ham på hans færd. Intet sprog kan skildre herligheden af dette skue. Den levende sky, majestætisk og af uovertruffen herlighed, kom endnu nærmere, og vi kunne tydeligt se Jesu elskelige skikkelse. Han bar ikke en tornekrans, men en herligheds-krone sad på hans hellige pande. På hans kappe og lænd var et navn skrevet: Kongers Konge og herrers Herre. Hans ansigt lyste som middagssolen, han øjne var som ildslue, og hans fødder havde udseende som fint kobber. Hans røst lød som mange musikinstrumenter. Jorden bævede for ham, himlene veg bort ligesom en bog, der sammenrulles, og hvert bjerg og hver ø flyttedes fra deres steder. "Og kongerne på jorden og stormændene og krigsøversterne og de rige og de vældige og hver træl og fri skjulte sig i hulerne og i bjergenes kløfter, og de sagde til bjergene og klipperne: Fald over os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen, og for lammets vrede! Thi deres vredes store dag er kommen; og hvem kan bestå?"