I 1512, før Luther og Zwingli endnu var begyndt på deres reformatoriske arbejde, skrev Lefevre: "Det er Gud, som ved troen giver os den retfærdighed, som alene ved nåde berettiger til evigt liv." Wylie, b. 13, ch. 1. Idet han fordybede sig i frelsens mysterier, udbrød han: "Å, den uudsigelige storhed i denne ombytningden skyldfri fordømme s, og den skyldige går fri; velsignelsen bærer forbandelsen, og den forbandede velsignes; livet dør, og den døde lever; herligheden indhylles i mørke, og han, som ikke kendte andet end skam, iklædes herlighed." D'Aubignè, London ed., b. 12, ch. 2. |