Syndens ophavsmand Men der fandtes en, som misbrugte denne frihed. Synden udsprang fra ham, som næst efter Kristus var blevet mest æret af Gud, og som stod højest i magt og anseelse blandt himlens beboere. Før sit fald var Lucifer den første blandt de skærmende keruber, og han var hellig og ubesmittet. "Så siger den Herre Herren: Du var indsigtens segl, fuld af visdom og fuldkommen i skønhed. I Eden, Guds have, var du; alle slags ædelsten var din klædning." "Du var en salvet, skærmende kerub; jeg gjorde dig dertil; på det hellige gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds sønner. Fuldkommen var du i din færd, fra den dag du skabtes, til der fandtes brøde hos dig." Ez. 28, 12-15. |