Under al deres forglemmelse og frafald havde Gud handlet mod Jsrael,s om en kjærlig fader handler mod en ulydig søn. Han havde formanet, advaret og tugtet dem og sagt, ligesom en øm fader vilde sige i sin smerte: "Hvorledes kan jeg slippe dig?" Efter at forestillinger, advarsler og irettesættelser intet havde udrettet, sendte Gud sit folk himlens bedste gave, ja han hav dem hele himlen i den ene gave. J tre aar havde Guds søn banket paa den ubodfærdige stads porte. Han kom til sin vingaard og ledte efter frugt. (Luk. 13,6-9) Jsrael var et vintro, som var bleven overført fra Ægypten og plantet i en frugtbar jordbund. (Sal. 80,9) Han gravede omkring sit vintro; Han beskar det og nærede det. Han var utrættelig i sine bestræbelser for at frelse dette vintræ, som han selv havde plantet. J tre aar havde lysets og herlighedens herre gaaet ind og ud blandt sit folk. Han helbredede de syge, trøstede de bedrøvede. Han oprejste de døde. Han forkyndte tilgivelse og fred for angergivne. Han forsamlede de svage og trætte, de hjælpeløse og nedslaaede omkring sig og udstrakte til alle uden hensyn til alder eller karakter sin naadige indbydelse: "Kommer hid til mig alle, som arbejder og er besværede, og jeg vil give eder hvile." (Math. 11:28)