Ved sin undersøgelse lærte de, at der ikke er noget bevis i skriften for den populære anskuelse, at helligdommen er jorden, men de fandt i bibelen en fuldstændig forklaring over helligdommen, dens natur, tjeneste og beliggenhed. De hellige skribenters vidnesbyrd var saa klarere og fuldstændige angaaende denne sag, at de hævede sagen over al tvivl. Apostlen siger i sit brev til hebræerne: "Vel havde ogsaa det første tabernakel anordninger for gudstjensten og en jordisk helligdom. Thi der var indrettet det forreste tabernakel, hvori lysestagen var og bordet og skuebrødene; dette kaldtes det hellige. Men bag dt andet forhæng var det tabernakel, som kaldtes det allerhelligste, som havde det gyldne røgelseskar og pagtens ark, overalt beklædt med guld, i hvilken var en guldkrukke med manna og Arons blomstrende stav og pagtens tavler. Men oven hver var herlighedens kerubin, som overskyggede naadestolen." (Heb. 9:1-5) |