Atter befaler Herren: "Raab af struben, spar ikke, opløft din røst som en basun, og kundgjør mit folk deres overtrædelse og Jakobs hus deres synder." Det er ikke den ugudelige verden, men dem, hvilke Herren betegner som "mit folk", der skal irettesættes for deres synder. Han erklærer videre: "Mig søger de dagligen, og til at vidne mine veje har de lyst; som om de var et folk, der havde gjort retfærdighed og ikke forladt sin Guds lov, spørger de mig om retfærdige love, de har lyst at komme nær til Gud." (Es. 58:1,2.) Her fremstilles en klasse af mennesker, som mener om sig selv, at de er retfærdige og synes at vise stor interesse i at tjene Gud. Men den alvorsfulde inrettesættelse fra ham, som ransager hjerterne, viser, at de nedtræder Guds bud. |