Midt i eden vokste livets træ, hvis frugt den egenskab af den kunde forevige livet. Dersom Adam havde vedblevet at adlyde gud, saa vil de han altid have havt fri adgang til dette træ og vilde have levet for evig. Men da han syndede, blev han afskaaren fra at nyde af livets træ og blev døden underlagt. Guds dom "du er støv, og du skal blive til støv igjen", viser hen til livets fuldstændige udslukkelse.