Brødre og søstre i troen, kommer dette spørgsmål op i jeres hjerter: ”Er jeg min brors vogter?” Hvis i hævder at være Guds børn, så er I jeres broders vogter. Herren drager menigheden til ansvar for de sjæle som de kunne være middel til at frelse. Han har betroet jer med hellig sandhed; med Kristus inden for er de enkelte menighedsmedlemmer et kildeudspring der giver evigt liv. I står skyldige over for Gud, hvis I ikke anstrenger jer på alle mulige måder for at fordele dette levende vand til andre. Mennesker går tabt tæt ved jeres døre, medens de prøver at hive vand af cisterner der ikke kan holde på det. Himlen er i oprør over mænds og kvinders magelighed i Zion, medens sjæle går i fordærv i deres uvidenhed og i deres synder. Hvis medlemmerne af kirken ser på sig selv som Gud ser på dem, vil de overvældes af selvbebrejdelse. De vil ikke kunne klare at se deres ansvar og forseelser i øjnene.