Ved Jesu fødsel indså Satan, at der var kommet en med det gudgivne hverv at anfægte hans herredømme. Han skælvede ved englens budskab, som bekræftede den nyfødte konges autoritet. Satan vidste god besked med den stilling, Kristus havde indtaget i Himmelen som den, Faderen elskede. At Guds søn skulle komme til denne jord som menneske, fyldte ham med undren og frygt. Han kunne ikke fatte mysteriet i dette store offer. Hans egenkærlige sjæl kunne ikke fatte en sådan kærlighed til den faldne slægt. Himlens herlighed og fred, og glæden ved fællesskabet med Gud kunne mennesker kun meget svagt opfatte; men Lucifer, den skærmende kerub, kendte det udmærket. Lige siden han var blevet udelukket fra Himmelen, havde han været fast besluttet på at tage hævn ved at få andre til at tage del i sit fald. Dette ville han gøre ved at få dem til at undervurdere det himmelske og vende deres hjerter til det jordiske. |