Han er et afskyeligt syn. Sygdommen har gjort grufulde indhug i ham, og hans angrebne krop er frygtelig at se på. Ved synet af ham viger folket tilbage i rædsel. De er ved at falde over hinanden i deres iver efter at undgå kontakt med ham. Nogle prøver at forhindre ham i at nærme sig Jesus, men forgæves. Han hverken ser eller hører dem. Deres udtryk for væmmelse preller af på ham. Han ser kun Guds Søn. Han hører kun den stemme, der taler om liv til de døende. Han maser sig frem til Jesus, kaster sig ned for hans fødder, mens han råber: „Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.“ |