Men skønt Jesus ikke svarede, mistede kvinden ikke troen. Da han gik videre, som om han ikke hørte hende, fulgte hun efter ham og vedblev at bønfalde ham. Irriterede over hendes plageri bad disciplene Jesus om at sende hende bort. De så, at deres Mester behandlede hende med ligegyldighed, og derfor antog de, at han syntes godt om jødernes fordomme mod kana’anæerne. Men det var til en medfølende Frelser, kvinden henvendte sin bøn, og som svar på disciplenes opfordring sagde Jesus: „Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.“ Skønt dette svar syntes at stemme overens med jødernes fordom, rummede det en irettesættelse til disciplene, som de siden hen forstod, fordi den mindede dem om det, som han så ofte havde sagt til dem, at han var kommet til verden for at frelse alle dem, der ville tage imod ham.