Offer for tvivl
Judas var højt agtet af disciplene og havde stor indflydelse på dem. Han havde selv høje meninger om sin egen dygtighed og betragtede sine medbrødre som værende langt under ham i dømmekraft og duelighed. Han mente, at de ikke så deres egne muligheder eller udnyttede omstændighederne. Menigheden ville aldrig klare sig, når den havde så kortsynede mænd til ledere. Peter var impulsiv; han plejede at handle uovervejet. Johannes, som gemte på de sandheder, der lød fra Kristi læber, blev af Judas anset for at være en dårlig økonom. Matthæus, hvis uddannelse havde lært ham at være omhyggelig med alt, var meget nøjeregnende med hensyn til ærlighed; han overvejede altid Kristi ord nøje og fordybede sig sådan i dem, at han efter Judas’ mening ikke kunne betros vigtig, vidtrækkende virksomhed. Således opsummerede Judas alle disciplene og smigrede sig selv med, at menigheden uden hans evner som økonomisk leder ofte ville komme i forlegenhed og vanskeligheder. Judas betragtede sig selv som den eneste kompetente, der ikke kunne overgås af nogen. Efter sin egen bedømmelse var han en ære for sagen, og sådan førte han sig også frem.