Jesus bliver taget til Himmelen
Da de nåede til Oliebjerget, førte Jesus dem tværs over bjergets top, indtil de var i nærheden af Betania. Her standsede han, og disciplene samlede sig omkring ham. Det var, som om hans ansigt lyste, da han kærligt så på dem. Han bebrejdede dem ikke deres fejl. Ord fulde af kærlighed var det sidste, de hørte fra deres Herres mund. Med hænderne udstrakt til velsignelse og som om han ville forsikre dem om sin beskyttende omsorg, steg han langsomt opad og bort fra dem, trukket mod Himmelen af en kraft, der var stærkere end nogen jordisk tiltrækning. Da han steg opad, så disciplene, fulde af ærefrygt, med anspændt blik efter det sidste glimt af deres Herre, der steg til Himmelen. En lysende sky skjulte ham for deres øjne, og ordene genlød ned til dem, da englenes vogn af skyer tog imod ham: „Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.“ Og samtidig tonede den skønneste og gladeste musik fra englenes kor ned til dem.