Den lovkyndige var ikke tilfreds med farisæernes position og arbejde. Han havde studeret skrifterne, med ønske om at lære deres virkelige betydning. Han havde en vital interesse for sagen, og han spurgte i oprigtighed, ”Hvad skal jeg gøre?” I hans svar om lovens krav, gennemgik han en masse ceremonielle og rituelle forskrifter. For han hævede at disse ikke have nogen værdi, men bragte de to store grundprincipper som hele loven og profeterne hænger på. Frelserens ros for dette svar, satte Ham på fordelagtig grund for rabbinerne. De kunne dømme Ham for at godtage det som var blevet fremhævet af lovens fortolker.