Den materielle verden er under Guds kontrol. Naturen adlyder naturlovene. Alt taler og handler Skaberens vilje. Skyerne og solskinnet, dug og regn, storm og vind, alt er under Guds ledelse, og er ubetinget lydige mod Hans befaling. Det er i lydighed mod Guds lov at kornets spire baner sig vej gennem jorden, ”først strå, så aks, så fuld kerne i akset.” Mark 4,28. Dette udvikler Herren på deres rette tidspunkt, fordi de ikke modsætter sig Hans værk. Og er det da så at mennesker, som er skabt i Guds billede, begavet med fornuft og taleevne, er alene om at ikke påskønne Hans gaver og er ulydig mod Hans vilje? Skal det kun være fornuftsvæsenerne der skaber forvirring i vor verden?