Der findes ingen vildfarelse inden for den kristne verden, som mere dristigt sætter sig op mod Himmelens autoritet, ingen, som mere direkte modsætter sig fornuftens stemme, ingen, som er mere ødelæggende i sine virkninger, end den moderne lære, som hastigt vinder terræn: at Guds lov ikke længere er bindende for mennesker. Enhver nation har sine egne love, som kræver respekt og lydighed. Uden dem kunne ingen regering bestå. Kan man så tænke sig den mulighed, at himmelens og jordens skaber ikke har nogen lov, efter hvilken han regerer de skabninger, han har dannet? Tænk, om fremragende præster begyndte offentligt at belære om, at de forordninger, hvorefter landet styres, og som beskytter indbyggernes rettigheder, ikke var bindende, at de begrænsede folkets frihed og derfor ikke burde adlydes. Hvor længe mon den slags mænd ville blive tålt på prædikestolen? Men er det da en alvorligere forbrydelse at ringeagte staters og nationers love end at nedtræde disse guddommelige befalinger, som er grundlaget for enhver regeringsform? Når standarden for retfærdighed tilsidesættes, er vejen åben for ondskabens prins så at han kan etablere sit rige her på Jorden.