Jesus ville ikke følge skikke som gjorde at han måtte forlade Guds vilje, ej heller underlægge sig deres belæring som satte menneskers ord over Guds ord. Han udelukkede sine tanker for alle følelser og formaliteter som ikke havde Gud som fundament. Han ville ikke give plads til at disse ting påvirkede ham. Derved lærte han at det er bedre forhindre end at prøve at rette det, efter at det fandt fodfæste i hans sind. Og Jesus ville ikke ved sit eksempel lede andre til at sætte sig selv hvor de ville (162) fordærves. Han ville heller ikke unødigt komme derhen hvor kan kunne komme i konflikt med rabbinerne, som ad åre svækkede hans indflydelse over folk. Af samme grund kunne han ikke tilskyndes til at overholde de meningsløse former eller fortælle om de leveregler som han fordømte så afgjort i sin forkyndertjeneste. |