De unge som instrueres af disse lærere, som ikke lærer af Kristi skole, vil sjældent rejse sig højere end deres lærere. Hvis de prøver at rejse sig, vil de holde ned og lære deres plads at underordne sig deres læreres vilje og ord. Disse lærere står til regnskab over for Gud for det gode som de kunne have gjort, med at indprente deres studerendes sind, men som de ikke gjorde fordi de ønskede at hævde sig selv som kloge, at fastholde gamle vaner og skikke. Det står i det gamles testamente at, "der hældtes ikke fra fad til fad"; "derfor holdt det sin smag, og dets duft tabte sig ikke." Kristus så (167) at det eneste håb der var for jøderne, at de forandrede sig mærkbart, men de ville tage imod lyset, og lade Guds Helligånd forme og danne dem i et kar til ære, og den karakter de havde virkede til deres eget fordærv. |