Hvem kan afgøre hvem i en familie som duer til Guds arbejde? Alle dens medlemmer bør have en bred uddannelse, og alle vore unge bør have mulighed for en uddannelses privilegier på vore skoler, så de inspireres til at blive medarbejdere sammen med Gud. De behøver alle en uddannelse så de udrustes til nyttighed i dette liv, kvalificeres til ansvarstunge steder både i det private og offentlige liv. Der er ret nødvendigt at lægge planer, så der bliver mange kompetente medarbejdere, og mange kan udruste sig som lærere, så andre oplæres og disciplineres til det fremtidige store arbejde. Menigheden burde tage situationen med, og ved deres indflydelse og midler forsøge at fremkalde denne højtønskede afslutning. Der må oprettes en fond af gavmilde givere til at oprette skoler så uddannelsesarbejdet fremmes. Vi behøver veloplærte mænd, veluddannede til at gå ind i menighedernes interesser. De bør fremholde den kendsgerning, at vi ikke kan betro vore unge til seminarer og skoler som andre trossamfund har oprettet, men må samle dem der hvor deres religiøse oplæring ikke forsømmes. Gud vil ikke have at vi på nogen måde er bagud i uddannelsesarbejdet; vore skoler bør være længere fremme i den højeste slags uddannelse. |