Når vi skal tage os af alkoholikere, skal vi tænke på, at vi ikke har med normale mennesker at gøre. De mennesker, vi skal hjælpe, er midlertidigt i kløerne på en dæmon. Vi skal være meget tålmodige. Lad være med at tænke på disse menneskers frygtindgydende udseende. Tænk på, at du står over for et dyrebart menneske, som Kristus døde for at frelse. Når en alkoholiker begynder at indse, hvor dybt han er faldet, skal du gøre alt, hvad du kan, for at vise, at du er hans ven. Lad være med at irettesætte ham og at give udtryk for afsky ved dit blik eller ved dine handlinger. Det er højst sandsynligt, at det stakkels menneske forbander sig selv. Hjælp ham op. Sig noget, som vil indgyde ham tro. Gør, hvad du kan, for at styrke de gode sider ved hans karakter. Lær ham at søge opad. Vis ham, at han har mulighed for at leve sådan, at andre mennesker igen kan respektere ham. Hjælp ham at se, at Gud har givet ham nogle værdifulde evner, som han har forsømt at udvikle.