Diæt Mennesker bliver ofte syge, fordi de spiser for meget. Hvis det er sygdommens årsag, gælder det om at aflaste organismen. Det kan ske ved, at patienten springer et par måltider over, så de overanstrengte fordøjelsesorganer kan få en hvilepause. Mennesker med åndeligt arbejde kan ofte med fordel leve af frugt en vis tid. I visse tilfælde kan patienten blive rask ved at faste et par dage. Så helbreder organismen sig selv. Bagefter bør han indtage en enkel kost og udvise mådehold. Hvis mennesker, som har problemer med fordøjelsen, ville leve nøjsomt et par måneder, ville de opdage, at selvfornægtelse er vejen til sundhed. |