Luthers anstrengelser ved denne lejlighed var ikke uden gode resultater. Den store forsamling, som var til stede, havde lejlighed til at sammenligne de to mænd og selv dømme om den ånd, som boede i dem, såvel som deres stillings styrke og sandfærdighed. Modsætningen var iøjnefaldende! Reformatoren, naturlig, beskeden, men urokkelig, trådte frem i Guds kraft, fordi han havde sandheden på sin side; pavens repræsentant, selvbevidst, overmodig, hovmodig og urimelig; uden eneste begrundelse fra Bibelen, råbte kun lidenskabeligt: "Tilbagekald, eller du bliver sendt til Rom for at blive straffet."