Til svar paa den paastand, at de ti bud blev afskaffede tilligemed ceremoniloven ved Kristi død, siger Wesley: "Han borttog ikke sædeloven, som indeholdes i de ti bud, og som blev indskjærpede af profeterne. Hensigten med hans komme var ikke at tilbagekalde nogen del af denne. Den er en lov, som aldrig kan afskaffes, thi den staar fast som det trofaste vidne i himlen, . . . den har været til fra verdens begyndelse og blev skrevet ikke paa stentavler, men i alle menneskets børns hjerter, da de udgik fra Skaberens haand, og omendskjønt de bogstaver, som Gud en gang skrev med sin finger, nu i en stor grad er forvanskede af synden, saa kunde de dog ikke aldeles udslettes, saa længe vi har nogen overbevisning om godt og ondt. Enhver del af denne lov maa vedblive at gjælde for alle mennesker til alle tider, eftersom den ikke er afhængig hverken af tid eller sted eller nogen anden omstændighed, som kunde forandre den, men grunder sig paa Guds natur og paa menneskenes natur og paa deres uforanderlige forhold til hverandre. |