Dog havde kejser Karl med overlæg forkastet de sandheder, som Luther havde fremholdt. "Jeg har fast besluttet at træde i mine forfædres fodspor", skrev monarken. Han havde besluttet, at han ikke vilde træde ud af den sti, som skik og brug anviste, selv naar det gjaldt om at vandre paa retfærdgihedens og sandhedens veje. Han vilde understøtte pavedømmet med al dets grusomhed og fordærvelse, fordi hans fædre havde gjort det. Saaledes indtog han sit standpunkt og negtede at antage noget andet lys end det, hans fædre havde antaget, eller at udføre nogen pligt, som de ikke havde udført.