Vor forening med Kristus i levende tro er varig; enhver anden union må gå tabt. Kristus valgte os først, betalt en uendelig pris for vor genløsning; og den sande troende vælger Kristus som den første og sidste, og bedste i alt. Men denne enhed koster os noget. Det er en forening af fuldstændig afhængighed, der skal indtages af et stolt væsen. Alle som danner denne forening må føle deres behov for Kristi soneblod. De må have en forandring i hjertet. De må underlægge deres egen vilje under Guds vilje. Der vil være en kamp mod ydre og indre forhindringer. Der må ske nogle smertelige adskillelser, såvel som at gøre sig hengivenhed. Stolthed, selviskhed, forfængelighed og verdslighed – synder i alle sine former – må overvindes, hvis vi vil gå i union med Kristus. Grunden til at mange finder kristenlivet så forfærdeligt hårdt, hvorfor de er så vægelsindede, så foranderlige, at de prøver at selv fæstne sig til Kristus, uden at de først skiller sig af med deres kære afguder.