Vægterne paa Zions mure skulde have været de første, som opfangede budskabet om Frelserens komme; de første, som opløftede sin røst for at forkynde, at han var nær; de første som advarede folket om at berede sig for hans komme. Men de havde slaaet sig til ro og drømte om fred og tryghed, medens folket sov i sine synder. Jesu saa, at hans menighed ligesom det ufrugtbare figentræ var bedækket med stolte blade, men frembragte ingen dyrebar frugt. Der var en pralende iagttagelse af religionsformer, medens den sande ydmygheds aand saa vel som anger og tro, der alene kan gjøre gudstjenesten antagelig for Gud manglede. J stedet for aandens naadegave viste der sig hovmod, kolde former, forfængelighed, egenkjærlighed og undertrykkelse. Den faldne menighed lukkede sine øjne for tidernes tegn. Gud forlod ikke dem eller hørte op med sin trofasthed, men de forlod ham og løsrev sig fra hans kjærlighed. Jdet de undlod at opfylde betingelserne, blev hans forjættelser ikke opfyldte paa dem.