Der var mange paa vor tid, som saaledes klynger sig til sine fædres skikke og sagn. Naar Herren sender dem mere lys, negter de at antage det, fordi deres fædre ikke antog det, eftersom det ikke lyste for dem. Vi staar ikke paa samme sted, som vore fædre, derfor er vore pligter og vort ansvar ikke det samme som deres. Gud vil ikke med velbehag se paa, at vi ser hen til vore fædres eksempel for at gjøre, hvad vor pligt er, i stedet for at ransage sandhedens ord for os selv. Vort ansvar er større end vore forfædres. Vi er ansvarlige for det lys, som de havde, og som blev os overgivet som en arv, og vi er tillige ansvarlige for det lys, som senere har lyst for os af Guds ord.