Manden havde imødegået de spørgende på deres egen grund. Hans ræsonnementer var uimodsigelige. Farisæerne var forbløffede, og de tav stille, tryllebundene af hans saglige og målrettede ord. I nogle øjeblikke var der tavshed. Så samlede præsterne og de skriftkloge med rynkede pander deres kapper om sig, som om de frygtede smitte ved kontakt med ham. De rystede støvet af deres fødder og udslyngede fordømmelser mod ham: „‘Du er helt igennem født i synd, og du vil belære os?’ Så jog de ham ud.“