Ved at sove, da Jesus bad ham våge og bede, havde Peter banet vejen for sin store synd. Alle disciplene havde lidt et stort tab ved at sove i denne skæbnesvangre time. Kristus kendte den ildprøve, de skulle igennem. Han vidste, hvordan Satan ville arbejde for at lamme deres sanser, så de ikke var klar til prøvelsen. Derfor gav han dem denne advarsel. Hvis disse timer i haven var blevet tilbragt med at våge og bede, ville Peter ikke have været overladt til at stole på sin egen svage styrke. Så ville han ikke have fornægtet sin Herre. Hvis disciplene havde set Kristus i hans sjæleangst, ville de have været forberedt på at se hans lidelser på korset. De ville til en vis grad have forstået hans overvældende smerte. De ville have været i stand til at huske hans ord, der forudsagde hans lidelser, hans død og hans opstandelse. Midt i den mørkeste time ville nogle stråler af håb have lyst op i mørket og have støttet dem i deres tro.