Som forsvar hævdede Luther, at pavens udsending eller paven selv ud fra Bibelen måtte påvise ham hans vildfarelser, og forpligtede sig på den højtideligste måde til at frafalde sine læresætninger, hvis de kunne bevises at være i modstrid med Guds ord. Han udtrykte sin taknemmelighed mod Gud, fordi han var agtet værdig til at lide for så hellig en sag. Luthers oprigtighed og kraft gjorde et dybt indtryk på kurfyrsten, og han besluttede at optræde som hans beskytter.