Men de populære kirker har indført et andet middel der bevarer enhed, nemlig menneskelige trosbekendelser. Disse trosbekendelser sikrer en slags enhed i hvert trossamfund; men de har alle vist sig utilstrækkelige, som viser sig fra "nye skoler" og "reformerede" af næsten alle bekendelses-bundne trossamfund under himlen. Derfor er der mange slags baptister, presbytianere og metodister osv. osv. . Der kan ikke findes undskyldning for denne tilstand af tingene i Guds bog. Disse sekter er ikke på det enighedsfundament Jesus Kristus lagde, og undervist af Paulus, den kloge Mesterbygger. Og de mindre sekter som forkaster menneskelige trosbekendelser, bekender at tage Bibelen som deres trosregel og praksis; alligevel forkaster de gaverne, og er ikke spor bedre. I disse farlige tider ryster de i småstykker, og råber alligevel: Bibelen! Bibelen! Vi ville også ophøje bibelen, og vil sige til dem som repræsenterer os som tager gaverne i stedet for bibelen, at vi ikke er tilfreds med en del af den hellige bog, men kræver bibelen som vor, og hele bibelen, gaverne og alt.