Men dersom de døde allerede nyder himlens salighed eller vrider sig i helvedets luer, hvortil behøver man saa den tilkommende dom? Guds ords lære om disse vigtige punkter er hverken utydelig eller selvmodsigende; den kan godt forstaaes af almindelige mennesker. Men hvilket oprigtig menneske kan se enten visdom eller retfærdighed i den almindelige theori? Skal de retfærdige, efter at deres sag er bleven undersøgt ved dommen, øre de velsignede ord: "Vel, du gode og tro tjener, . . . . gak ind til den Herres glæde", (Math. 25:21,41) efter at de har boet hos Gud maaske i mange aarhundreder? Skal de ugudelige kaldes ud fra pinestedet for at høre al jordens dommer sige: "Gaar bort, J forbandede i den evige ild"? O, hvilken bespottelse! Hvilken skammelig beskyldning mod Guds visdom og retfærdighed!