En fader, som er blevet kaldt bort fra sine kære, er død i troen på Guds løfte om at ville drage omsorg for dem. Herren sørger for enken og de faderløse, ikke ved gennem et mirakel at sende dem manna fra himlen, ej heller ved at sende dem ravne med føde, men ved et mirakel udført på menneskehjerter, hvorved egenkærlighed fordrives, og den kristelige kærlighed kilder åbnes. De lidende og bedrøvede overlader han til sine efterfølgeres omhyggelige forsorg. De har det største mulige krav på medlidenhed. |