Den store strid kapitel 12. 170.     Fra side 229 i den engelske udgave.tilbage

Reformationen i Frankrig

Udryddelsen af protestanterne ved edsaflæggelse
Et højtideligt løfte om at tilintetgøre kætteri blev aflagt i den store domkirke, hvor "fornuftens gudinde" næsten 300 år senere skulle sættes på tronen af et folk, som havde glemt den levende Gud. Atter dannedes optoget, og Frankrigs repræsentanter begav sig på vej for at begynde det arbejde, som de havde svoret at udføre. "Med korte mellemrum var der bygget skafotter, på hvilke protestantiske kristne skulle brændes levende, og det blev ordnet således, at risknipperne skulle antændes i det øjeblik, kongen kom til syne, og at processionen skulle gøre holdt og overvære henrettelsen." - Wylie, b. 13, ch. 21. Beskrivelsen af de pinsler, som disse Kristi vidner måtte lide, er så oprivende, at der ikke er grund til at citere dem. Det er nok at sige, at ofrene ikke vaklede. Da en af de dømte blev opfordret til at tilbagekalde sine udtalelser, svarede han: "Jeg tror kun på det, som profeterne og apostlene i sin tid forkyndte, og som alle de hellige troede på. Min tro indbefatter en tillid til Gud, som kan modstå alle helvedes magter." - D'Aubignè: History af the Reformation in Europe in the Time af Calvin, b. 4, ch. 12.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.