Kort efter blev dødsdommen afsagt. Han blev ført til det samme sted, hvor Hus havde givet sit liv. Han gik syngende og med ansigtet oplyst af glæde og fred. Hans blik var fæstet på Kristus, og han frygtede ikke længere døden. Da bøddelen, som sku le tænde bålet, trådte hen bag ha , råbte martyren: "Træd blot frimodigt frem. Tænd ilden i mit påsyn. Hvis jeg havde været bange, ville jeg ikke have æret her."