Frederik af Sachsen bevarede en omhyggelig tilbageholdenhed og skjulte sine virkelige følelser for reformatoren, medens han paa samme tid beskyttede ham med utrættelig aarvaagenhed, idet han iagttog alle hans bevægelser saa vel som alle hans fienders. Men der var mange, som ikke forsøgte at skjule sin sympathi. Fyrster, riddere, herrer, gejstlige og lægfolk omringede Luthers bolig, traadte ind og saa paa ham, som om han var mere end et menneske. Selv de, som troede, at han var fejl, kunde ikke undlade at beundre den ædle aand, som ledede ham til at sætte sit liv i fare hellere end at gaa imod sin samvittighed. |