Men det må aldrig glemmes at indflydelsen ikke er mindre end en kraft for ondt. At miste sin egen sjæl, er en frygtelig ting; men at forårsage andres sjæles tab er endnu mere forfærdeligt. At vor indflydelse bør være en duft af død til død er en frygtelig tanke; dog er det muligt. Mange som bekender at samle med Kristus spreder fra Ham. Det er derfor menigheden er så svag. Mange kritiserer og anklager uden videre. De giver udtryk for skinsyge, jalousi og utilfredshed, alligevel overgiver de sig selv som redskaber for Satan. Før de indrømmer hvad de gør, har fjenden fuldført sit mål igennem dem. Der er givet et indtryk for det onde, skyggen er blevet kastet, Satans pile har sat deres mærker. Mistillid, vantro og fuldkommen vantro har fæstnet sig på dem, som ellers kunne have accepteret Kristus. Imidlertid ser Satans medarbejdere ser selvtilfreds på dem, som de har drevet ud i skepsis, og som er blevet forhærdet over for dadel og bønlighed. De smigrer sig selv med at de i sammenligning disse sjæle er dydige og retfærdige. De indser ikke at disse sørgelige karakterskæbner er deres eget værk, tøjlesløse tunger og oprørske hjerter. Det ved deres indflydelse at disse fristede sjæle er faldet.