Han var himlens fyrste, men han valgte ikke sine disciple blandt de lærde jurister, rådsherrer, skriftkloge eller farisæerne. Han forbigik dem, fordi de var stolte af deres lærdom og deres stilling. De holdt fast ved deres traditioner og deres overtro; Jesus kunne se, hvad der boede i menneskets hjerte, og han valgte ydmyge fiskere, som var villige til at tage imod undervisning. Han spiste sammen med toldere og syndere og færdedes blandt jævne mennesker. Det var ikke hans hensigt at tage ved lære af dem, men at være et forbillede for dem. Han ville vise dem, hvordan man bør leve, og hjælpe dem op af deres fornedrelse. |