Han så også, at Luther i høj grad havde held med sig som professor ved universitetet. Der var kun gået et år, siden reformatoren opslog sine teser på slotskirken, men dog var der allerede stor tilbagegang i antallet af de pilgrimme, som besøgte kirken ved allehelgensdagsfesten. Rom var blevet berøvet tilbedere og offergaver, men i stedet for var det en anden slags mennesker, som nu kom til Wittenberg. Det var ikke pilgrimme, som kom for at tilbede relikvierne, men studenter, som fyldte undervisningslokalerne. Luthers skrifter havde alle vegne vakt ny interesse for den hellige skrift, og ikke blot fra alle dele af Tyskland, men fra andre lande flokkedes studerende ved universitetet. Unge mænd, der for første gang fik Wittenberg i sigte, "løftede deres hænder mod himlen og priste Gud, fordi han havde ladet sandhedens lys Skinne fra denne by, ligesom i gamle dage fra Zion, hvorfra det spredte sig til de fjerneste lande." - Samme, b. 4, ch. 10.