Man bestræbte sig ivrig for at faa Luther til at love, at han vilde forlige sig med Rom. Fyrsterne og adelsmændene forstillede han, at dersom han vedblev at sætte sin egen mening op mod kirken og rigsdagen, saa vilde han blive landsforvist og vilde ikke have noget forsvar. Hertil svarede Luther: "Det er umuligt at prædike Kristi evangelium uden at give anstød. Hvorfor skulde da frygt for fare skille mig fra Herren og det guddommelige ord, som alene er sandhed? Nej, eg vil heller hengive mit legeme til blod og mit liv." |