Hus' mordere stod ikke stille og så på, at hans sag gik sejrende fremad. Paven og kejseren sluttede sig sammen for at knuse bevægelsen, og Sigismunds hære blev sendt imod Bøhmen. Men der fremstod en befrier. Bøhmerne blev anført af Zizka, som blev fuldstændig blind kort efter krigens udbrud, men som til trods herfor var en af samtidens dygtigste hærførere. I tillid til Guds hjælp og deres sags retfærdighed klarede dette folk sig i kampen mod de største hære, som man kunne sende imod dem. Kejseren samlede gang på gang nye hære og gjorde indfald i Bøhmen, blot for at lide det ene vanærende nederlag efter det andet. Husitterne var hævet over dødsfrygt, og ingen kunne stå sig imod dem. Nogle få år efter krigens udbrud døde den i tapre Zizka, men han blev erstattet af . Prokopius, der var en lige så tapper og dygtig hærfører og i visse henseender en mere fremragende leder. |