Da Satan benyttede romerkirken som et middel til at lede menneskene til ulydighed, handlede han så hemmelighedsfuldt, at ingen forstod, at den nedværdigelse og elendighed, som blev resultatet, skyldtes ulydighed mod loven. Og hans magt blev så kraftigt modarbejdet af Guds Ånd, at hans hensigter forhindredes i at fuldbyrdes helt. Folk var ude af stand til at forbinde virkning med årsag og opdagede derfor ikke den sande grund til deres elendighed. Men under revolutionen tilsidesatte nationalkonventet åbenlyst Guds lov, og under det følgende rædselsherredømme blev alle i stand til at se årsag og virkning.215